Back to All Events

Gilgamesh

  • Ribelund festsal 123 Bøge Alle Ribe, 6760 Denmark (map)

Per Nørgårds Gilgamesh er et banebrydende hovedværk i nyere dansk opera og fik i 1974 Nordisk Råds Musikpris. Teksten tager udgangspunkt i en af verdens ældste skabelsesberetninger, det 4000 år gamle Gilgameshepos fra Mesopotamien, der skildrer superhelten og antihelten Gilgamesh, der både mister og vinder kærligheden i sin rastløse søgen efter magt og evigt liv. Operaens sangere og musikere indgår på lige fod i et mytologisk univers, hvorom solguden Shamash – dirigenten - kredser, og hvor publikum kommer helt tæt på de dramatiske begivenheder. Og med en musik, der mættet af skønhed hinsides nyt og gammelt åbner op for helt nye horisonter, er der lagt op til musikdramatisk oplevelse uden lige. For første gang inviterer Rued Langgaard Festival indenfor i Ribelund, der trods sin placering midt i Ribe er et ukendt sted for mange. Et oplagt sted for denne 4000-årige aktualitet. Kl. 19.00 Gilgamesh verden Introduktion til Gilgamesh-eposset, der ligger til grund for Per Nørgårds opera Gilgamesh. Ved: Nicole Brisch, ph.d. og lektor i assyriologi ved Københavns Universitet og Ulla Koch, ph.d. i assyriologi. Kl. 20.00 Per Nørgård: Gilgamesh Opera (i 6 dage og 7 nætter), for 6 instrumentalgrupper og vokalgrupper. (1971-72) (90’) Libretto af komponisten (efter det babylonske epos).

Gilgamesh, konge i Uruk: David Danholt, tenor

Enkido, naturmenneske: Leif Jone Ølberg, baryton Aruru.

Skabergud, dyrenes herre: Carina Tybjerg Madsen,sopran

Ishtar, kærlighedens og krigens gudinde: Louise McClelland, sopran

Huwawa, dæmonisk kæmpe: Joar Sörensson, tenor

Siduri, guddommelig skænkejomfru: Snæfridur Bjørnsdottir, sopran

Upnapishtim, de udødelige, de viise: Johannes Bötker, bas

Upnapishtims mage: Åsne Sandegren, mezzo-sopran

Previous
Previous
September 1

Åbningskoncert - Fra Sfærernes Musik til Langgaards klaver

Next
Next
September 3

Uendelighedsrækken - Sfærernes Musik